DR3 sender X-Games, Laax Open og Air+Style i år!

DR3 har lige annonceret at de har sikret sig rettigheder på ALLE tre events, det er vildt! For bare 3 år siden blev der sendt intet snowboard på de danske kanaler. Det er så fedt at DR har steppet op og fået snowboarding på programmet. Og at de så har købt alle 3 event denne vinter er jo bare endnu federe.

De af jer som har set nogle af udsendelserne på DR3 sidste år, tror jeg vil give mig ret i, at det bare er fedt med nogle danske kommentatorer. Niels Ettrup og Peter Falktoft har virkelig styr på alle tricksne og da det stadig er forholdsvist nyt på DR med disse programmer virker det ikke til at der er så fast et program, ligesom hele feelingen bare er mere loose og mindre stram.

Foto: DR
Foto: DR

Alt kombineret giver det bare nogle mega fede udsendelser, hvor man virkelig bliver underholdt – også gør det ikke noget at mange af dem bliver sendt kl. lort om natten. Her på redaktionen er vi hvertfald mega begejstrede!

Datoer:

X-Games Aspen: Kører fra 28.-31. januar.

Laax Open: Kører fra 22.-23. januar.

Air+Style-konkurrencen i Innsbruck: Kører fra 6. februar og Los Angeles 20.-21. februar.

Hold dig opdateret her på siden og på DR’s FB side: facebook.com/drekstremsport