Skibums – Hvordan, tips og gode råd

Hvad vil det sige at være skibums?

Begrebet skibums dækker over en række forhold, der for stadig flere er meningen med livet. Den kolde, klamme, grå danske vinter byttes ud med sol, sne, fest og farver i en af de mange alpebyer, hvor der kun eksisterer de grænser, du selv sætter. Ingen tidsfaktor bestemmer, hvornår du skal gøre det ene eller det andet, du er helt din egen herre.

En skibums får en helt anden vinkel til livet i en alpeby, end den man oplever som turist på vinterferie. Du kommer ind bag facaden og oplever, hvordan det hele fungerer samtidig med, at du får kendskab til de lokale og bliver en del af byen, der hver uge tager imod tusinder af forventningsfulde skitourister. Hverdagen er fyldt med oplevelser i naturen via udfordringerne i den hvide pulversne, og ikke at glemme de positive oplevelser med alle de andre skibumser.

Først og fremmest skal du beslutte dig for, hvor du mener dit personlige sneparadis ligger i alperne, og i den proces skal du overveje, hvad dine forventninger er til skiløb, natteliv, hygge etc.

Dernæst skal du overveje, hvor mange penge du ønsker at bruge på din sæson som skibums. Er du typen, der gerne bruger lidt ekstra penge på en kanon lejlighed med god plads, eller sparer du hellere lidt på kvadratmeterne for at kunne læske dig med drinks i baren?

skiere og snowboardere som skibumser

Hvor længe ønsker du at tilbringe din hverdag i alpen? Er du den, der står klar når den første lift åbner i december og nægter at komme med når mørket falder på en gang i maj, eller vil du hellere vente med at præsentere dine færdigheder på pisterne, til solen har fået ordentligt fat og isen er blødt op en gang i januar?

Kan du klare en jul uden far, mor og vovse, eller skal du have de sidste gaver med, inden det for alvor går løs?

Mener du, at et bofællesskab med mennesker du ikke kender i 3-5 måneder på meget lidt plads, kan gøre dig stærk, eller er tanken for meget for dig?

Er du villig til at bytte den klamme, våde, grå danske vinter ud med sol, sne, fest og farver?

Kan du finde svarene på disse spørgsmål, er du godt på vej til at starte din karriere som skibums.

Tips til opholdet som skibums

Bagage

Som nævnt under boformer, er der ikke meget plads i en typisk bumselejlighed. Dette betyder, at bagage skal være så kompakt som mulig og, at alt det unødvendige skal skæres fra. Det er en god ide, at rejse med en blød taske der kan foldes sammen frem for en kuffert, der vil stå i vejen under hele opholdet. Et andet tips er, at opdele tøjet i to hold inden afrejse. Hermed kan det nye sæt sendes ned efter et stykke tid via en bus med et af rejsebureauerne. Dette sikre både, at bofællesskabet kan holde dine dufte ud, samtidig med, at du får lidt nyt og lækkert tøj at føre dig frem med i byen.

Udstyr er naturligvis en nødvendighed, men der er flere alternativer end det dyreste fra Magasin. Som skibums har du den fordel fremfor turisterne, at du har omkring 150 skidage til at boltre dig i sneen. På den baggrund behøver du ikke at være top-tuned den første dag du spænder støvlerne, og hermed kan du spare mange penge på forkert købt udstyr. Som skibums hos f.eks. Alpservice og med dit Bumsekort i hånden kan du teste forskellige støvler, ski, boards m.m hos de lokal forretninger inden du bestemmer dig for, hvad du vil købe.

Dette betyder, at du kan afprøve alt dit udstyr og hermed finde det helt rigtige, der også passer din stil efter 3 måneder, når du er blevet “en haj”. Er du i pengemangel, kan du endvidere oprette en konto, hvor du betaler løbende gennem sæsonen, så der stadig er råd til fest og farver.

Pengesituationen er et af de mest følsomme emner for skibumser. En sæson som skibums bygger på glæden ved at stå på ski/board, hvorefter det ikke er fedt, at skulle tilbringe 60 timer bag en bar for at have penge til mad. Alpservice anbefaler derfor, at du sparer penge sammen hjemmefra, så du kan klare dig med småjobs i løbet af din sæson. Hermed får du mest muligt ud af dit skiløb samtidig med, at du er helt uafhængig. Der ikke sagt at det er umuligt at arbejde sig gennem en sæson i Alpen, kan du overbevise chefen om at det lige er dig han står og mangler til at betjene de søde og solbrune skibabes, kan man lave en ok skilling, der dog kan begrænse dine skiadventures.

Jobmulighederne spænder vidt fra deltids rejseguide til opvasker. For alle jobs gælder det, at det er en fordel at kunne fransk, men ikke en 100% nødvendighed. Lønnen er ikke fantastisk, men det giver en masse fordel at have arbejde i byen, idet der altid er gratis glæder til dem der arbejder i form af fri entre på diskotekerne, billige drikkevare etc. Arbejdsugen er på mellem 50-60 timer for en fuldtidsansat.

Småjobs er der masser af i alperne bare man er lidt opfindsom. Det gælder om at ankomme til alpebyen så tæt på sæsonstart som muligt. Ved ankomst til byen er det også en god ide at tage kontakt til de danske rejsebureauer, og gøre opmærksom på sig selv. Gennem dem er
der mulighed for at tjene lidt penge på blandt andet udbringning af
morgenmad, bagagevagt, børnepasning, rengøring, bagagevagt m.m.

Bankforbindelser kan være en redning i de mest utænkelige situationer. Sørg for at have tjek på dine bankforbindelser inden sæsonen starter, idet et lukket visa-kort i alperne er temmelig belastende. Sørg for at dit kort ikke udløber mens du er væk, giv fuldmagt til personer i Danmark så du ikke skal hjem og skrive under på forskellige papirer etc. En fornuftig fortælling til din bankrådgiver omkring planerne for vinteren er en god investering inden kortet bliver overtrukket.

Forsikring er et must

Forsikring er et must, når duer væk fra landet i længere tid. Først og fremmest er der mange ting, der skifter ejer i en alpeby, hvor der i gennemsnit er 20.000 personer pr. uge, og endvidere er der en risiko for, at du kan forvolde skader på ting i lejligheden, der skal erstattes. Her er det lækkert ikke at skulle bruge børneopsparingen på et nyt væg-til-væg tæppe eller en ny hoveddør. Skulle der ske det, at en i din familie bliver alvorlig syg mens du er væk, kan en forsikring også sikre, at du kan komme hjem i en fart.

Carte Neige er en fransk forsikring der gælder, hvis du kører uden for de markerede pister. Det vil du nok komme til efter et stykke tid, og det er en god tryghed at have ved siden af liftkortet, når du stå på toppen af klippen og er ved at kaste dig ud i den sindssygt dragende dyne af pulversne. Når først skaden er sket, er det ikke så fedt at slæbe sig ud til pisten for
at kunne få hjælp på det blå sygesikringskort, som du i øvrigt altid
skal have på dig.

skibums off-piste skibums

Transport til Alperne

Transport til alperne kan være dyr og besværlig, hvis afrejsen ligger inden de almindelige rejsebureauer er begyndt at sende turister til alperne. Dette sker som regel i ugen op til julen, og herefter er der ikke de store problemer med at købe en enkeltbillet hos disse. Vælger du at tage af sted inden jul for at være klar til den første sne, er der flere alternativer.

Tog fra Danmark

Tog en god og behagelig, men til tider langsommelig løsning. Der går tog fra København til Albertville der ligger centralt i alperne. Her er der forbindelse til de fleste alpebyer. Oplysninger fås hos DSB International på 70 13 14 16 eller www.dsb.dk.

Fly – rart, men dyrt

Fly er en dejlig måde at rejse på, men det kan være en dyr oplevelse. Geneve er den nærmeste internationale lufthavn, og her går der også bus og tog til Albertville. Hvis du vælger denne rejseform, skal du være opmærksom på, hvor meget bagage du må have med. Går turen til Canada, er dette naturligvis den eneste transportmåde. Vi forsøger at koordinere samlet afgang efter nytår, hvor flyveren går til Calgary og derfra en transferbus til destinationen.

Egen bil er en klar fordel, men kan være en dyr fornøjelse. Alperne har ikke samme klima som gamle Danmark, hvilket kan påvirke en ellers solid bil. Ny generator, bremseklodser, starter og alt det andet kan være med til at vælte et ellers fornuftigt budget. Husk en god forsikring. En del af det tabte kan så hentes ved at leje bilen ud som taxa eller indkøbsvogn til de store indkøbsture i de nærliggende dal-byer, hvor alt er billigere. Kig på nette for en udførlig rejseplan, med opdatering er om vejr mv.

Flere forskellige ski-bureauer kan være behjælpelig med at finde transportmulighed omkring 1. december – for yderligere information kontakt os. Afstem din afrejse efter dette tidspunkt, og du vil finde dig selv rejse sammen med de andre bumser og være de allerførste der er i alperne. Sneen er der… så hvis du er med er det dig der “ripper” pisterne som den første i sæsonen.

Post hjemmefra er noget af det bedste når man er længe væk. I Canada kommer posten til døren. I alpebyerne er der ikke en Postman Per der løber rundt med frostblå ben og deler post ud. Du får sendt din post til posthuset, hvor du henter din post ved at vise noget legitimation.